Zoneterapi er en gammel behandlingsform med rødder tilbage til Kina og andre lande i østen, Ægypten og de nord- og mellemamerikanske indianere. Zoneterapien er umiddelbart en meget anvendt terapiform overalt på kloden.
Ingen lande eller kulturer kan hævde at have udviklet eller opdaget zoneterapien, da den måde at arbejde med fødderne for at påvirke, fremme og helbrede har været brugt i Kina og Ægypten ca. fra år 2500 f. kr. men er først for alvor blevet skema lagt i starten af d. 19. århundrede.
Traditionel kinesisk zoneterapi følger de tusind år gamle kinesiske teorier, hvor der arbejdes ud fra at hele kroppen er en helhed såvel fysisk, psykisk, socialt og alle de elementer skal medregnes i behandlingen.
Hvorfor virker det?
Der har igennem tiden været mange forskellige teorier om hvordan zoneterapien virker, men ingen har været i stand til at give en fyldestgørende forklaring på hvad der sker i kroppen/personen under zoneterapi.
Især har en model for sammenkoblingen mellem zone og mål området i kroppen været savnet: Når zoneterapeuten f.eks. behandler en zone for leveren, hvordan finder impulserne så frem til – og påvirker leveren. Det leverer den nye biologi derimod et meget kvalificeret bud på. Så for at forstå rent fysisk-biologisk, hvordan zoneterapi virker, er det nødvendigt at inddrage den nyeste viden inden for fysik, biofysik, energimedicin, m.m.
Når man samler alle de nye informationer, tegner der sig et udvidet billede af biologien. Her ses mennesket nemlig som et netværk af energier, som på hver sin måde bidrager til kroppens kommunikation. De påvirker alle hinanden, både inden i det enkelte menneske og mellem mennesker og tæt kædet sammen med bevidstheden, som hele tiden påvirkes af dette energinetværk.
Forskellige forskere omtaler et energinetværket som:
Biofeltet, Den grundlæggende skabelon, Den levende matrix eller Kroppens trådløse anatomi, men alle er enige om, at disse begreber er tæt knyttet til homøostase, eller kroppens evne til at skabe eller gendanne “balance” eller “ligevægt” igen – dvs., at kroppen har sit eget selvregulerende og selvhelbredende system.
