Hvad er massage?
Professionel fysiurgisk massage er i mange tilfælde, en yderst effektiv måde, at behandle forskellige lidelser i bevægeapparatet på. Det vil sige forskellige former for overbelastningsskader i muskel- og bindevæv, samt sener, muskelhinder og ledbånd forårsaget af f.eks. traumer, statisk ensformigt arbejde f.eks. arbejde foran en computer, forkert/tunge løft eller sportsskader.
Undersøgelser har desuden vist, at massage er den mest effektive behandling mod Myogen hovedpine (muskeludløst hovedpine), dvs. det der normalt omtales som spændingshovedpine.
Fysiurgi betyder: Det at behandle lidelser i bevægeapparatet Fysiurgisk massage er afledt af ordet fysiurgi.
Ved Fysiurgi forstås det, at ”behandle lidelser i
bevægeapparatet ved hjælp af forskellige mekaniske principper, herunder massage,
strækteknikker, is og varme behandlinger”
Effekter der opnås ved massage
Varmeeffekt
Ved massagen opnås bl.a. en varmeeffekt. Denne effekt opnås eksempelvis ved den friktion der opstår når hænder og fingre gnides mod huden og ved forskydningen af de enkelte vævslag mod hinanden.
Derudover vil pumpeeffekten ved de enkelte greb medvirke til, at bl.a. musklernes små blodårer – kapillærerne – åbnes.
Udover disse rent mekaniske effekter, vil behandlingen desuden have en biokemisk effekt, idet organismen vil frigøre nogle intracellulære enzymer som f.eks. histamin. Histamin påvirker arteriolerne således, at der sker en lokal karudvidelse.
Varmen vil give en generel afslapning af hele kroppen, men i særdeleshed specifikt i det
behandlede område. Desuden vil varmen medvirke til en øget blodcirkulation i det behandlede
område, og da det er blodet som er transportør af bl.a. helende næringsstoffer og borttransport af
affaldsstoffer, er denne effekt meget virksom.
Pumpeeffekt
Ved det professionelle greb udvikles der i det beskadigede område, et overtryk foran grebet og et undertryk bagved. Overtrykket medvirker til, at der sker en hurtigere restitution af beskadiget eller træt væv, idet affaldsstoffer hurtigere fjernes samtidig med, at overtrykket medfører hurtigere og øget tilførsel af friskt iltet og næringsrigt blod.
Kredsløbsstimulering
Massagen medfører en såvel mekanisk som biokemisk påvirkning af kredsløbet, hvor bl.a. det autonome nervesystem som kontrollerer kontraktionen i blodkarrenes glatte muskelvæv, stimuleres. Dette medfører bl.a. at arteriolerne og kapillærer åbnes, hvilket medfører en større blodgennemstrømning i den behandlede legemsdel. Virkning: Ved svagt og overbelastet muskel- og bindevæv kan denne lokalt forøgede kredsløbscirkulation medvirke til en hurtigere restitution.
Udstrækning
Klassisk udstrækning strækker ikke alle muskelfibre. Derimod vil massagen givet af en professionel og kyndig behandler specifikt kunne udstrække de enkelte grupper af muskelfibre, og ikke mindst i områder med overbelastede strukturer som f.eks. myoser, bindevæv og sener. Desuden er massagen helt uafhængig af de enkelte leds bevægelighed og kan derfor medvirke til en effektiv udstrækning af muskler tilknyttet led med bevægeindskrænkning.
Massagens specifikke udstrækningseffekt er uovertruffen og kan derfor medvirke til at behandle mindre og næsten uopnåelige områder med spændt og belastet struktur effektivt. Smidiggørelse af bindevæv En effektiv dyb tværmassage kan nedbryde begyndende arvævsdannelse og adskille sammenklistrede strukturer forårsaget af proteinstoffer eller størknet blod. Den dybe tværmassage nedsætter risikoen for at arvævsdannelse kan forhindre normal funktion i dele af musklen. Nedbrydning af de stoffer som sammenklistrer muskelfibre og bindevæv vil medvirke til en mere specifik og nuanceret funktion af musklen.
Smertelindring & hormonelle virkninger
Længere tids ensidig og/eller statisk muskelarbejde pga. smerter, dårlig fysisk holdning, dårlig teknik ved sportsudøvelse og lign. medfører bl.a., at de elastiske dele (bindevævet) i muskel- og senevæv trækker sig sammen og fortykkes. Dette kan på sigt medføre smerter både fra det bløde væv og selve skeletstrukturerne. Massagens kredsløbsstimulation øger blodgennemstrømningen og forbedrer derved ilttilførslen til overspændte områder med ophobning af affaldsstoffer. Massagens mekaniske påvirkning stimulerer desuden mekanoreceptorer (sansenerver) i vævet, hvilket – via nervereflekser – fører til udskillelse af hormonstoffet endorfin (kroppens eget morfinstof)
Virkning:
Alene ilttilførslen til de overspændte og skadede væv nedsætter smerte radikalt. Desuden vil udskillelsen af endorfin hæmme hjernens evne til, at opfatte smerte. Dette fører til, at den generelle muskelspænding nedsættes så blodtilførslen med ilt og næring forbedres.
Hormonel virkning
Det er dokumenteret, at massage hæver niveauet af hormon- og signalstoffet oxytocin. Oxytocin giver afspænding og ro, afstresser, hæver stemningslejet, nedsætter mængden af kortisol, puls og blodtryk, og endda smertefølelsen daler. Hormoneffekten i blodet og den sundhedsfremmende virkning hos den, der får massage, fortsætter i en periode efter massagebehandlingen. Effekten af massage bliver tydeligere og holder sig længere efter en række behandlinger. Et studie har vist, at massage får kroppen til at producere sin egen smertestillende medicin. Til gengæld afviser forskningsresultaterne den gamle teori om, at massage får mælkesyre i lårene til at forsvinde.